Offentligt underskud øger nettogæld

Offentligt kvartalsregnskab 1. kvt. 2016

I første kvartal 2016 var det offentlige underskud på 17,5 mia. kr. Underskuddet er sammen med kursstigninger på statsobligationerne hovedårsagen til, at den offentlige finansielle nettogæld steg med 42,6 mia. kr., så den ultimo marts udgjorde 155,9 mia. kr. Det er det højeste niveau siden 2005. De ekstraordinære skatteindtægter som følge af omlægning af pensionsordninger ophørte ved udgangen af 2015 og forbedrer dermed ikke længere den offentlige saldo. Samlet set har de ekstraordinære indtægter bidraget med 121,1 mia. kr., hvilket i gennemsnit svarer til 10,1 mia. kr. pr. kvartal i perioden 2013-2015.

Den offentlige saldo bestemmer den langsigtede udvikling i nettogælden

Den finansielle nettogæld/-formue påvirkes af den offentlige saldo, kurseffekter og andre ændringer. Nedenstående figur illustrerer den akkumulerede effekt af hhv. den offentlige saldo og kurseffekter (inklusive andre ændringer, som er relativt sjældne) fra nettogælden i 2007 blev vendt til en nettoformue - dvs. hvor de offentlige finansielle aktiver lå på samme niveau som de finansielle passiver.

Som det fremgår af figuren, bestemmes udviklingen i den finansielle nettogæld/-formue i perioden af de offentlige over- eller underskud (den offentlige saldo). Kurseffekterne har i flere kvartaler stor effekt på den kortsigtede ændring i nettogælden/-formuen, men effekterne heraf udlignes over tid.

En længere periode med offentlige underskud fra 2009 til 2013 afspejles i et fald i den akkumulerede offentlige saldo og dermed en reduktion af nettoformuen, som var opbygget i de foregående år. I 2011 blev nettoformuen afløst af en nettogæld, som steg frem til 2013. Fremrykning af skatteindtægterne fra pensionsomlægningerne mindskede kortvarigt nettogælden. Underskud i 2015 og 2016 har siden øget nettogælden, som ved udgangen af første kvartal 2016 lå på det højeste niveau siden 2005.

Nøgletal

I første kvartal 2016 svarede det offentlige underskud til 3,6 pct. af BNP. Det skyldes særligt et fald i de offentlige indtægter på 20,3 mia. kr. i forhold til fjerde kvartal 2015. Den finansielle nettogæld steg til 7,7 pct. af BNP som følge af underskuddet samt kursstigninger på statsobligationer, som udgør hovedparten af de offentlige passiver.

ØMU-gælden, som er en bruttogældsopgørelse, faldt med 10 mia. kr. i første kvartal, så den udgjorde knap 40 pct. af BNP. Årsagen til, at ØMU-gælden faldt, samtidig med at nettogælden steg, var først og fremmest, at ØMU-gælden opgøres i nominel værdi, dvs. eksklusive kurseffekter, og dermed ikke som nettogælden er påvirket af kursstigninger på statsobligationer.