Gå til sidens indhold

Store forskelle i svinebedrifternes økonomi

Regnskabsstatistik for landbrug 2014

Set under ét havde svinebedrifterne underskud i 2014. Der var dog markante forskelle i svineproducenternes økonomiske resultater. Den bedste fjerdedel tjente i gennemsnit 1,1 mio. kr., hvilket var 3,1 mio. kr. mere end den dårligste fjerdedel. Set over de seneste fem år er forskellen mellem landbrugene med de bedste og dårligste resultater blevet større. Forskellen kan indikere, at der er et stort udviklings-potentiale blandt de bedrifter, der har dårligst økonomi - eller at bedrifterne muligvis må afvikles.

Driftsresultat, gennemsnit, bedste fjerdedel og dårligste fjerdedel for konventionelle svinebedrifter

Dårligste resultat i fem år

De konventionelle svinebedrifter opnåede i 2014 et driftsresultat på minus 207.000 kr. i gennemsnit, hvilket var 551.000 kr. mindre end året før. Efter beregnet aflønning af ejerens arbejdsindsats var der et underskud på 645.000 kr. Set over de seneste fem år har der kun i 2012 været positivt driftsresultat efter ejeraflønning.

Negative konjunkturer påvirker resultatet

Bruttoudbyttet for svinebedrifter faldt med 706.000 kr. til 9,2 mio. kr. i 2014, hvoraf lavere værdisætning af dyrene påvirker med minus 475.000 kr. Et driftsresultat uden ændringer i værdisætningen af dyrene ville have været 268.000 kr. i 2014 mod 323.000 kr. i 2013.

Integrerede bedrifter tabte mest

Svinebedrifterne kan deles op i tre driftsformer: Søer med smågrise, integreret produktion og slagtesvin. De integrerede bedrifter, med søer, smågrise og slagtesvin, opnåede det laveste resultat på minus 503.000 kr., mens slagtesvin klarede sig relativt bedst med minus 69.000 kr. i gennemsnit. Alle tre driftsformer har opnået lavere indtægter på salg af svin, selvom de har solgt flere grise i gennemsnit end året før. De integrerede bedrifter har ikke formået at nedbringe deres driftsomkostninger, som de andre driftsformer har gjort, og derfor er deres resultat det dårligste.

Lavere afregningspris på svinekød i 2015

I anden halvdel af 2014 begyndte afregningsprisen på svinekød at falde, og er faldet yderligere i 2015. Hvis det antages, at afregningsprisen på smågrise i 2015 vil være ca. 40 kr. lavere end i 2014 vil det for en gennemsnitlig smågriseproducent med salg af ca. 17.000 smågrise betyde en nedgang i resultatet på 680.000 kr.

Markant fald i antallet af svinebedrifter i Danmark

Antallet af svinebedrifter er faldet med 24 pct. siden 2010, og der var i 2014 2.669 heltidsbedrifter med svin i Danmark. Antallet af integrerede bedrifter er faldet mest med 36 pct. i denne periode, svarende til 274 bedrifter. Samtidigt er antallet af svin produceret i Danmark i denne periode steget med 1,4 mio. stk. til 29,9 mio. stk. i 2014, se www.statistikbanken.dk/ANI5. Denne udvikling skyldes, at bedrifterne i gennemsnit er blevet større.

Hovedtal for konventionelle heltidssvinebedrifter

 

2014

2013

 

Smågrise-
produktion

Integreret
produktion

Slagtesvin

Alle
 

Alle

 

antal

Bedrifter

914

477

1278

2669

2716

 

pr. bedrift

Arealanvendelse, ha

128,2

266,1

162,5

169,3

168,5

Dyreenheder, antal

335

374

313

332

320

 

1.000 kr. pr. bedrift

Bruttoudbytte

10496

10960

7609

9196

9902

Driftsomkostninger

9693

10543

7077

8592

8779

Resultat af primær drift

802

417

531

604

1123

Finansieringsomkostninger

1361

1501

977

1202

1151

Generelle driftstilskud

313

581

376

391

372

Driftsresultat

-245

-503

-69

-207

344

- Bedste fjerdedel

1278

1116

1054

1145

1816

- Dårligste fjerdedel

-2123

-3001

-1428

-1977

-1059

Driftsresultat efter ejeraflønning

-709

-979

-474

-645

-92

 

pct. pr. bedrift

Afkastningsgrad

1,5

0,8

1,3

1,2

2,4

Soliditetsgrad efter hensættelser

11

18

23

18

20

Nyt fra Danmarks Statistik

21. september 2015 - Nr. 449

Hent som PDF
Næste udgivelse: 12. juli 2016

Kontakt

Kilder og metode

Statistikken dækker landbrug med en produktion svarende til et standard output på mindst 25.000 euro. Læs mere om kilder og metoder i statistikdokumentationen. Usikkerheden for eksempelvis driftsresultatet for konventionelle heltidsbedrifter med malkekvæg er beregnet til, at gennemsnittet på 4,813 mio. kr. med 95 pct. sandsynlighed er mellem 4,638 mio. kr. og 4,987 mio. kr. Heltidslandbrug har et samlet arbejdsforbrug på mindst 1.665 timer. Driftsresultatet aflønner ejerens arbejdsindsats og investerede kapital. Driftsresultat efter ejeraflønning: Ejerfamiliens arbejde er for 2022 aflønnet med 218,25 kr. i timen. Afkastningsgrad viser forrentningen af den investerede kapital i pct. Soliditetsgrad efter hensættelser viser egenkapital efter hensatte forpligtelser i pct. af samlede aktiver i selveje.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation