Pålidelig statistik er en vigtig forudsætning for, at demokratiet og samfundsøkonomien kan fungere.
Danmarks Statistik har ifølge lov om Danmarks Statistik tre hovedopgaver:
- Vi indsamler, bearbejder og offentliggør statistiske oplysninger om samfundet, evt. i samarbejde med andre statistikproducenter. Herudover udarbejder vi statistiske analyser og prognoser.
- Vi bidrager til det internationale statistiksamarbejde. Som medlem af EU indgår Danmark i et lovmæssigt forpligtende statistiksamarbejde. DST har i den forbindelse ansvaret for at koordinere alle danske bidrag til europæiske statistikker. Herudover er DST aktivt involveret i statistiksamarbejdet i FN, OECD, IMF og Norden mv.
- Vi udfører statistiske opgaver for private og offentlige kunder mod betaling efter reglerne for indtægtsdækket virksomhed.
Lov om Danmarks Statististik
Vores rolle ved valg
Blandt Danmarks Statistiks mange opgaver er der én, som påkalder sig særlig opmærksomhed: Vi opgør danskernes stemmer efter landsdækkende valg og folkeafstemninger.
Vores profil
Vores profilfolder fortæller om vores opgaver og organisation - og ikke mindst om de mange tilbud til vores brugere og kunder.
Profilfolder
Quiz om det danske samfund
Statistikken afspejler virkeligheden og beskriver det danske samfund. Hvor godt kender du egentlig selv Danmark?
Test din viden i vores quiz